Årets gang

Klublivet i Jomsborg værdsættes ikke alene for den gode stemning i forbindelse med badningen og saunaturene – vi har også en hel del meget populære “sociale aktiviteter”.

Fester

Sæsonen starter med velkomstfesten i september, hvor vi nyder gensynet med de gamle medlemmer og byder de mange nye medlemmer velkomne. De andre fester i løbet af året er julefrokosten i december og afslutningsfesten i maj. Alle festerne foregår på badeanstalten og kræver medlemsdeltagelse i form af underholdning, bartjans, oprydning m.v.

Fuldmåne

Ved hver fuldmåne holder vi alle saunaer åbne til kl. 23.

Hvis vejret er til det, er badebroen kun oplyst af levende lys, og ved helt stille vejr rigger vi også undervandslyset til.

På de aftener er der måske et arrangement i klublokalet, hvor der også ofte vil kunne købes en portion suppe – og baren er åben.

Har du ønske om at bidrage med et ikke-kommercielt, ikke religiøst og ikke-politisk indslag af ca. 1 times varighed, send venligst en beskrivelse heraf til Jomsborg@vinterbadning.dk eller kontakt gildemager.

Senior-træf

For de ældste af vore medlemmer holder vi i november måned et senior-træf, hvor der snakkes,  synges – spises og drikkes et glas, og som altid er en hyggelig eftermiddag på badeanstalten.

Nytårsgyset den 31.12

Nytår på JomsborgPræcis kl. 12 springer vi i bølgerne, hvorefter vi ønsker hinanden et godt nyt år.

Vi mødes på stranden 15 minutter før og gør klar til det store nytårsgys. Medbring gerne noget festligt at skåle med.

Generalforsamlingen

Generalforsamlingen holdes i maj og samler næsten 300 medlemmer.

Kunstudstillinger

Blandt vore medlemmer er der mange kreative mennesker, der har lyst til at vise, hvad de arbejder med.I løbet af badesæsonen afholder vi derfor et par kunstudstillinger i vores lille “tårngalleri” på badeanstalten.

Alle udstillingerne åbnes med en fernisering som led i et fuldmånearrangement.

Børn og gæster

Ved alle fester er medlemmers børn velkommen til at deltage til efter spisning. Gæster kan ikke deltage i Jomsborgs arrangementer.